torsdag den 9. maj 2013

clense diet update

Det er nu tid til en aften update!

Astrids Tanker:

Jeg føler mig flad for energi men det kan sagtens have noget og gøre med at jeg langt fra har drukket nok. Jeg har i dag kun drukket 2½ glas og spist en halv agurk og en tomat lige nu. Min morgen synes jeg har været okay men det kan sagtens have noget og gøre med at Mikkel og jeg først stod op kl. 12. Jeg klarede mig igennem til kl. 16  med okay energi og vi fik da også flyttet det sidste og skal i morgen bare gøre den gamle lejlighed ren og færdig. Men jeg kunne mærke at jeg manglede kræfter og energi efter 16 og der burde jeg have drukket noget mere, men jeg får desværre kvalme ved tanken om smagen af lemon drikken og min tanker køre kun på alle mine ynglings retter! Jeg er SÅ klar til at stoppe for jeg savner smagen af mad. Selv tanken om sundt mad som, en salat med tun kan få mit mundvand til at løbe.
Jeg vil sige at jeg har haft mange humørsvinger i dag og jeg er glad for at Mikkel fjoller med mig når jeg lige har fået noget og "spise" og er glad og jeg kunne ikke være mere lykkelig for at han giver mig et kram og et kys på panden når jeg har haft en negativ tone. Jeg må indrømme at Mikkel nok er skyld i at jeg ikke er knækket og har spist et stort måltid mad.
Det er faktisk ikke sulten der har plaget mest og min krop har haft det okay. Det er mere manglen på smag og variation. Det er en kedelig kur og jeg føler det er trist når jeg bliver overlykkelig for en kvart agurk! 
Jeg glæder mig til at finde ud af om jeg får mere energi i morgen fordi min krop er mere vant til.. ja ikke og få noget mad.. men nu må vi se. Vi har købt juice til på fredag (hvor vi begge gerne skulle holde til) men jeg må indrømme at det er fristende og stoppe og drikke den i morgen i stedet for. Jeg er klart typen der hellere vil træne 2-3 timer om dagen og så kunne spise hvad jeg havde lyst til end det her. Jeg tror ikke jeg vil kunne være på en kur der havde en stram plan. Jeg er vild med tanken om hurtigt og smide de overflødige kg på en kur. Men ... men men, lige så meget som jeg gerne vil se hvor langt mit konkurrence-gen kan holde mig kørende, lige så meget føler jeg ikke det er det værd.
Jeg vil heller bruge 2 år på at tabe mine ekstra kg end 2 uger!

Mikkels tanker:

Forbløffende nok har jeg været mere fuld af energi i dag end jeg har været i lang tid, humøret er stadig helt i top, dog med undtagelse af hver gang Astrid snakker om mad, det er det eneste tidspunkt jeg selv ordenligt tænker på hvor meget jeg elsker og savner almindelig mad. Aftensmaden bestod af endnu en kvart agurk og mere "heksebryg", det var utroligt anti-klimatisk at få serveret aftensmad, og jeg tror ikke min hjerne var helt tilfreds med mit valg af "mad".
Klokken 22 havde jeg svært ved at finde ud af hvad jeg skulle give mig til og jeg begyndte at føle sult, så endnu et glas heksebryg og endnu et glas med vand hjælper på at holde sulten ved døren, men det er ikke sjovt da jeg ved jeg lige har handlet masser af mad ind i går, hvilket nu fylder hele mit køleskab.
Jeg glæder mig til at få dette eksperiment overstået så jeg kan begynde at spise mad igen. Dagen er gået meget bedre end forventet, men dette kan skyldes vi først stod ud af sengen klokken 12.
Klokken er 23 i skrivende stund og jeg ser frem til at komme til at sove for at undgå at tænke over at jeg er sulten, dog glæder jeg mig til i morgen da jeg vil se hvor langt jeg kan strække og presse min krop med denne forbandet kur... én ting er sikkert, jeg vil hellere fortsætte med træning og kunne æde mig mæt i rigtigt mad, end at skulle holde op med at spise for at tabe mig... NOT COOL!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar